Meditativ Bevidsthed

Massage i sin naturlige form

Meditativ Healingmassage er en essentiel og naturlig måde at massere på. Når du masserer, er du meditativ og til stedet i Nuet. Du er den person du er her og nu, og du kan hjælpe med det du nu engang kan i dette aktuelle øjeblik.

I Meditativ Healingmassage samarbejder du med og du lader dig bevidst og ubevidst guide af modtagerens energisystem. Du bearbejder modtagerens krop og energisystem og hjælper modtageren til større forståelse og bevidsthed.

Uddannelsen i Meditativ Healingmassage

En massageuddannelse hvor du lærer at forstå og samarbejde med kroppens forskellige energisystemer som omdrejningspunkt for at kunne give en god og energifyldt Meditativ Healingmassage.

Du lærer at forstå sammenhængen mellem energi og bevidsthed og du lærer at bruge din egen bevidsthed til at tune ind på modtagerens energisystem.

Du lærer om healing og lærer at integrere healing som en del af din bevidsthed når du arbejder med Meditative Healingmassage.

Uddannelser i Meditativ Healingmassage

Introduktionskurset er et 1.dagskursus i Meditativ Healingmassage, hvor du bliver introduceret til undervisningsformen på uddannelsen og måden vi arbejder med bevidsthed, selvudvikling og samarbejdet med det ubevidste.

Basisuddannelsen er 3 enkeltstående kurser hvor du lærer om kroppens energisystemer og hvordan du bruger det i Meditativ Healingmassage. Hvert kursus er unikt og enkeltstående, samlet giver de en god basis for at kunne arbejde med Meditativ Healingmassage.

Massagebehandling med Energibevidsthed. en uddannelse hvor du får et grundigt kendskab til de 7 chakras og deres indflydelse på kroppen. Du lærer om kroppens energi, den æteriske energi. Gennem dette uddannelsesforløb lærer du at bearbejde de psykologiske, emotionelle og fysiske begrænsninger der alt for ofte findes i os mennesker, og som forhindre os i at forstå og samarbejde med æteriske energi og æterisk bevidsthed.

Behandleruddannelsen: Din Indre Healer. Fokus dig og din udvikling som behandler. Du lærer om healing og Intuning på modtagerens energisystem, og du lærer Intuitivt samarbejde med energi og bevidsthed. Du lærer elementer af Dynamisk Healingmassage, der er en sanselig og nærværende massageform, der foregår på madras på gulvet. Alt dette som omdrejningspunkt for Meditativ Healingmassage.

Læs om uddannelserne

Energi og bevidsthed

Forståelsen af kroppens energisystemer er essentiel for at kunne arbejde med Meditativ Healingmassage.

Kroppens energisystem består af meridianerne og chakras og er det vi kalder æterisk energi. Æterisk energi er også bevidsthed, og hænger sammen med Instinktiviteten. Hvert chakra har sin egen energimæssige frekvens og derved sin egen bevidsthed. Uddannelsen i Meditativ Healingmassage er bygget op som en rejse ud i en forståelse af at al ting kan forstås forskellige ud fra hvilket bevidstheds niveau man ser tingene fra.

Læs om arbejdet med energi og bevidsthed på uddannelsen

Meditation og kropsbevidsthed er grundlaget

Forudsætningen for at arbejde meditativt er at du forstår hvad meditation er og hvordan du kan bruge meditation til at udvide din bevidsthed og forståelse af dig selv og verden omkring dig.

Kropsbevidsthed er en integreret del af undervisningen, da det er vigtigt at være kropslig nærværende og i bevægelse, når du arbejder med energi, bevidsthed og massage. I undervisningen: Kropsbevidsthed arbejder vi med dans, bevægelse og yoga.

Læs om meditation og kropsbevidsthed

Fokus på din personlige udvikling

Som behandler har du kun dig selv som redskab. Derfor er der 2 ting der er vigtige. Du skal være faglig dygtig, altså vide hvad du laver. Det andet er den du er som menneske, altså din personlig livserfaring og den bevidsthed du har. Det er det du har at arbejde med. På uddannelsen i Meditativ Healingmassage får du en kompetent faglig viden om energi og Meditativ Healingmassage. Uddannelsen igennem har vi fokus på dig og din udvikling som behandler, da personlig udvikling er vigtig for at kunne forstå, integrere og samarbejde med energi og bevidsthed.